Dansk
Menu
Luk

Salgs- og leveringsbetingelser

Nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser kommer til anvendelse, såfremt ikke andet skriftligt er aftalt mellem Muscle Cars Garage ApS, Blokken 15, 3460 Birkerød (herefter kaldet MCG) og køber. MCGs distributionsnet medfører, at køber kan få tilsendt de købte produkter fra en af MCG valgte distributører (herefter kaldet distributør) ledsaget af en følgeseddel udstedt af distributøren. Selvom følgesedlen skulle indeholde salgs- og leveringsbetingelser, som afviger fra nærværende betingelser, skal nærværende danske betingelser tillige være gældende i forholdet mellem MCG og køber.

 

1.1 Alle priser er i DKK. Priserne er opgivet både ekskl. 25% moms og totalbeløbet inkl. 25% moms.

Hvis salget sker til en modtager uden for Danmark, men inden for EU, så vil den viste moms være med leverings landets momssats og vil blive afregnet til leverings landets momssats og priserne vil blive omregnet til det pågældende lands valuta.

MCG tager imod Dankort, VISA og MasterCard. Betaling vil blive fortaget på leveringtidspunktet.

 

1.2 Såfremt en af MCG fremsendt ordrebekræftelse afviger fra købers ordre ved tillæg, indskrænkning, eller forbehold, og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal dette straks og inden 3 dage fra modtagelsen meddeles MCG. I modsat fald er MCG s ordrebekræftelse bindende for køber.

 

1.3 Varerne leveres fra et af MCG valgt lager eller ved fragtfirma. Risikoen for varerne overgår ved købers modtagelse af varerne. Ved transport med fragtfører overgår risikoen for varerne ved købers modtagelse på bestemmelsesstedet, da fragtfører sørger for forsikring af transporten til købers adresse. Ved købers afhentning af varer på MCG’s lager, eller ved transport med købers egen fragtfører, sker risikoens overgang ved modtagelsen af varerne på MCG’s lager.

 

1.4 Enhver angivelse af leveringstider (som beskrevet på ordrebekræftelsen) er skønsmæssigt ansat og udtryk for en forventet leveringstid. Overskridelse af aftalte leveringstider, der ikke skyldes MCGs forhold, kan ikke påberåbes af køber som forsinkelse. Lagervarer leveres typisk inden for 2-3 hverdage og varer som ikke er på lager vil der på varen fremgå en forventede leveringstid. 

 

1.5 Produkterne leveres med de garantier, som følger med produktet fra producenten. Køber kan ikke påberåbe sig nogen yderligere produktgaranti overfor MCG.

 

1.6 MCG yder ingen form for garanti for de leverede produkters eventuelle skadelige egenskaber (produktansvar). Køber henvises til selv at tegne fornøden forsikring for skader som måtte opstå på det købte. En eventuel af producenten ydet garanti for følgeskader overføres til køber. MCG skal alene erstatte skade, der er forårsaget af et defekt produkt, hvis der foreligger grov uagtsomhed fra MCG’s side.

 

1.7 Køber er forpligtet til at undersøge modtagne varer og gennemgå ledsaget følgeseddel, med henblik på at sikre sig, at varenummer og antal stemmer overens med det bestilte, inden emballagen brydes. Reklamationer må fremsættes straks og inden 3 dage fra modtagelsen til MCG. Hvis der foreligger en skjult mangel ved det leverede produkt, så skal reklamation ske 3 dage fra det tidspunkt, hvor manglen blev opdaget.

 

1.8 MCG påtager sig i en periode af 3 måneder fra varens modtagelse hos køber at udbedre fejl og mangler under forudsætning af, at:

    1. Køber reklamerer rettidigt.
    2. Mangelfulde varer straks returneres af køber med en tydelig fejlbeskrivelse.
    3. MCG efter foretaget undersøgelse finder det godtgjort, at forefundne mangler skyldes fejl i materiale eller udførelse, og ikke begrundes i forkert behandling eller opbevaring, vanrøgt, installation, reparation eller ændringer foretaget af køber, eller er begrundet i hændelige begivenheder for hvilke distributøren ikke kan gøres ansvarlig efter dansk rets almindelige regler.

 

1.9 MCG indestår for eget udført arbejde, men MCG kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle følgeskader. MCGs arbejde kan bestilles på løbende tid, hvorved kunden betaler alt forbrugt tid – også tid forbrugt ved eventuelle rettelser hertil – eller som fastprisprojekt.

 

1.10 Medmindre andet er aftalt, betaler køber fragt fra leveringsstedet samt ekspeditionsgebyr.

 

1.11 Medmindre andet er aftalt, er MCG, frem til at MCG bekræfter ordren, berettiget til at ændre priserne i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, told, fragt- og forsikringssatser eller andre forhold, som ligger udenfor MCGs kontrol og indflydelse. Prisstigninger på produkter fra eksterne leverandører effektueret inden leveringsdagen vil medføre en tilsvarende prisstigning over for køber.

 

1.12 Ved betaling efter forfald beregnes rente 1,0% pr. påbegyndt måned. Rentefakturaen udskrives pr. påbegyndt måned.

 

1.13 Fysiske produkter tages kun retur efter forudgående aftale med MCG (se pkt. 1.7). Retursendinger skal være i ubrudt og ubeskadiget original emballage med angivelse af returnummer (RMA-nr.). Fysiske produkter, som indgår i standard produktsortiment, som er indkøbt inden for de sidste 30 dage, og som er i uåbnet, ubeskadiget og original emballage, kan returneres mod et returneringsgebyr på min 10% af fakturaværdien. Skaffevarer (ikke mainstream varer, som ikke lagerføres, men skal bestilles hjem), konfigurerede varer, reservedele og kundespecifikke varer tages ikke retur.

 

1.14 MCG forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil betaling har fundet sted.


2. Særligt for forbrugere:

             2.1. Er køber en forbruger, har køber fortrydelsesret i 14 dage efter varens modtagelse.
             2.2. Det påhviler den køber, der vil fortryde købet inden 14 dage fra varens modtagelse at sende en
                    utvetydig erklæring herom til sælger på dennes angivne mailadresse.
             2.3. Køber skal herefter inden yderligere 14 dage returnere varen til sælger uskadt og i ubrudt
                    emballage og for egen regning.
             2.4. Ved eventuelle mangler ved varen skal køber reklamere skriftligt og inden rimelig tid.
             2.5. Har køber ikke inden 2 år efter at varen er overgivet til ham reklameret til sælger kan køber ikke
                    senere gøre mangler gældende.
             2.6. For købers rettigheder i øvrigt henvises til købelovens regler om forbrugerkøb.

Luk Cookie Preference Manager
Cookie opsætning
Ved at klikke på "Accepter alle cookies", accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Mere info
Strengt nødvendigt (altid aktiv)
Der kræves cookies for at aktivere grundlæggende hjemmesidefunktionalitet.
Made by Flinch 77
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Cookies Preferencer